7 dages HRV måling - En funktionel "hverdags-diagnostik"
Når man foretager en HRV langtidsmåling, så undersøger man hvordan det liv du lever påvirker dig på godt og ondt. Det gælder både de dage hvor selve måligen blev gennemført, men også det liv du har levet op til målingen og hvordan din livsstil har påvirket dit helbred. Under målingen fører du en elektronisk aktivitetsdagbog, på din telefon, så du kan se hvordan specifikke aktiviteter i løbet af dagene påvirker dig, da målingen af dit hjerte sammenkobles med dine aktivitetsdata.
Langtidsmålingen giver et detaljeret indblik i hvordan din krop hele tiden tilpasser sig alt i og omkring dig, lige fra den mad du spiser, til det der gør dig glad eller stresset. Derfor får du et indblik i hvor godt du bearbejder stress, din søvnkvalitet og hvor godt du restituerer, om du har brug for en pause på arbejdet og en hel masse andet.
Herved opnår du dels et godt indblik i din helbredstilstand og dels et rigtig godt udgangspunkt for en moderne, forebyggelsesorienteret, sundheds- og livsstilsdiagnostik, baseret på den meget store medicinske viden der er indenfor området.
Målingen foregår ved at man får påsat et lille måleapperat på brystkassen, som vejer mindre end 20 gram, hvilket man bærer i en uge, hvor man bare gør som man plejer, måleren er vandtæt så du kan både have den på i bad og når du dyrker sport. Samtidig fører du en aktivitetslog på din telefon, så vi kan sammenholde de fysiologiske data med dine aktivitetsdata.
Efter målingen får du en grundig rapport, hvor alle væsentlige aspekter ift. din din sundhed og vitalitet gennemgås. Disse er inddelt i generel fysiske vitalitet, mental vitalitet, evnen til at slappe af og restituere og en vurdering af søvnkvaliteten.
Ved den efterfølgende samtale bliver alle relevante parametre gennemgået for at pege på lige præcis dine styrker, udfordringer og muligheder og sammen kan vi udarbejde en plan der passer til dine muligheder og dine håb.
For dig er det er simpelt, det er spændende og det er effektivt, ligesom det for de fleste er en stor øjenåbner.
Billedet herunder viser de meget flotte og meget sigende grafiske præsentationer af de data organismen generer i løbet af 24 timer. Meget kort forklaret kan det siges at des tættere og mere farverig billedet er desto bedre.
For at illustrere metoden er her et par eksempler.
Case 1.: 43-årig mand, høj vitalitet, men med mulighed for mere.
Øverste halvdel af billedet viser til hvilket tidspunkt og i hvor stort omfang der er aktivitet i forskellige dele af hans autonome regulering og hvordan det hænger sammen med hans aktiviteter. Nederste halvdel viser pulsforløbet, hvor den mørke linje er gennemsnitspulsen, mens det gule felt omkring denne, viser variationen omkring gennemsnitspulsen.
Her er der tale om en 43-årig mandlig topleder, i en udmærket fysisk form, med en biologisk alder på 29 år. Personen er kendetegnet ved en høj grad af fremdrift og en vis portion utålmodighed. Både privat og professionelt sætter han barren højt og er altid på jagt efter nye udfordringer. Baggrunden for målingen er ikke at han er i dårlig trivsel, men tager udgangspunkt i hans egen nysgerrighed ift. hvordan hans livsstil påvirker ham, hans arbejdsevne og trivsel.
I løbet af målingen har han en minimal puls på 38 BpM og en maksimal puls på 181 BpM. Forskellen mellem gennemsnitspulsen om dagen og om natten er 18 BpM og den totale forskel mellem maks. og min. puls er 143 BpM. Hjertet slår omkring 94.000 gange i løbet af målingen, hvilket samlet set peger på en person med et godt helbred, en god evne til at presse sig selv og en udmærket evne til at falde til ro.
De røde cirkler på billedet, i tidsrummet hvor han er på arbejde, illustrerer en god evne til at have et stærkt tankemæssigt fokus og at være koncentreret. Det er dog også tydeligt at se at denne evne er reduceret i slutningen af målingen (arbejdsperiode 2), i forhold til første arbejdsperiode. Dette fremgår ved at ”flammernes” intensitet i sidste arbejdsperiode ikke er så tæt. Dvs. at han her skal anstrenge sig mere, samtidig med at kvaliteten i hans beslutninger og f.eks. kreativiteten risikerer at forringes.
Man kan også se at han ikke holder nogle bevidste pauser i løbet af hans arbejdsdag og at det i første arbejdsperiode begynder at gøre ham anspændt.
De grønne cirkler markerer hans træning, hvor han i 53 min. belaster sig relativ meget. Det kan man se ved at ”flammerne” reduceres betydeligt og at pulsen stiger meget – hvilket er godt når man træner. Det er dog også tydeligt at han ikke investerer nok tid i restitution efter træningen og at hans puls i den efterfølgende time er gennemsnitligt 19 BpM højere end gennemsnittet for timen før træningen. Faktisk er pulsen aftagende helt frem til kl. 0100. Det kunne pege på at han har anstrengt sig for meget, relativt til hans villighed til at investere den nødvendige tid i restitution.
Den blå cirkel illustrerer konsekvensen af dette tydeligt, hvor der ses tegn på udmattelse, ifm. aftensmaden. At gå fra hård træning direkte over til aftensmaden er ikke godt i det her tilfælde, hvor både hans restitution efter træningen forringes, ligesom også hans fordøjelse ikke får optimale betingelser.
Den sorte cirkel markerer søvnperioden med en varighed på 7½ time, hvor han i noterne har skrevet han lå semi-vågen i sengen i tidsrummet fra 0100-0300. ”Flammerne” i den sorte cirkel peger på en betydelig parasympatisk aktivitet – et tegn på god restitution. Det er dog også tydeligt at intensiteten falder i det tidsrum, hvor personen har beskrevet sig selv som semi-vågen – i den periode får han ikke nær så meget ud af søvnen.
Den stiplede lilla cirkel peger på at han vågner op med tydelige tegn på udmattelse og at 7½ times søvn ikke har været nok for ham, ift. de belastninger han har været udsat for i løbet af dagen, hvilket påvirker hans arbejdsevne betydeligt. Dette fremgår af den røde cirkel i slutningen af målingen.
Den efterfølgende rådgivning kan pege på at det generelt går rigtig fint, men også at der er plads til forbedringer og at personen kan opnå mere ved at lave mindre, men ved at gøre det smartere.
Ved at holde 5-10 min. lange pauser, 2 gange i løbet af hans arbejdsdag, hvor han f.eks. arbejder bevidst med sit åndedræt, kan han nå det samme, ved at anstrenge sig mindre. Herved kommer han hjem i bedre forfatning og har flere kræfter til at være familiefar og ægtefælle. Og risikoen for at lave fejl på arbejdet formindskes.
Træningspasset kan kortes ned og intensiteten kan skrues op, således at gennemsnitspulsen for træningspasset hæves fra det nuværende 127 BpM til at ligge mellem 140-156 BpM. Den resterende tid bruges på at ligge ned og falde til ro, så restitutionen efter træningen accelereres og han ikke bruger de første 3 timer af hans søvnperiode på at falde til ro.
Der er naturligvis et tema for denne person – hvilket er fuld fart fremad, en egenskab der har båret ham langt, men også en egenskab der udgør en potentiel risiko for ham, såfremt han ikke lærer at tøjle det.
Den ubalance han generer i løbet af målingen er trods alt begrænset, men alligevel nok til at det i løbet af årene kan sætte tydelige spor i hans organisme.
Har han brug for hjælp i traditionel psykologisk forstand – Nej egentlig ikke, men han har brug for hjælp til at lave små justeringer, der gør at han kan blive ved med at være den højtydende person han er.
Case 2: 40-årig kvinde med langvarig stress-belastning og betydelig reduceret vitalitet.
Øverste halvdel af billedet viser til hvilket tidspunkt og i hvor stort omfang der er aktivitet i forskellige dele af hans autonome regulering og hvordan det hænger sammen med hans aktiviteter. Nederste halvdel viser pulsforløbet, hvor den mørke linje er gennemsnitspulsen, mens det gule felt omkring denne, viser variationen omkring gennemsnitspulsen.
Her er der tale om en 40-årig kvinde, i et krævende job, hvor kombinationen af hendes livsstil og kravene i jobbet, over en lang periode har belastet hende så meget, så hendes tilstand nu bærer tydelige præg af kronisk stress. Hendes biologiske alder er 58 år, hun har meget reduceret energiniveau og betydelige søvnproblemer og igennem lang tid har hendes primære copingstrategi været at anstrenge sig mere.
På et psykologisk plan forsøger hun at holde fast i den ”hun er” hvilket skinner igennem når man kigger på omfanget af hendes aktiviteter, hvor hun på trods af en udpræget udmattelsestendens, har et meget højt aktivitetsniveau.
I løbet af målingen har hun en minimal puls på 60 BpM og en maksimal puls på 149 BpM. Forskellen mellem gennemsnitspulsen om dagen og om natten er 6 BpM og den totale forskel mellem maks. og min. puls er 89 BpM. Hjertet slår omkring 117.000 gange i løbet af målingen, hvilket samlet set peger på en person med en kronisk overaktivitet i stresssystemet.
Evnen til at restituere og genopbygge reserverne har igennem lang tid været så reduceret, at hun har tæret så meget på hendes kropslige ressourcer, så kun 8% af alle målte kvinder med samme alder som hendes selv, har lavere værdier – dette forbindes med en betydelig overdødelighed.
Det samme billede tegner sig når man kigger på hendes evne til at aktivere sig selv, dvs. styrken i hendes stress- og mobiliseringssystem, ligesom også hendes evne til at genopbygge sig selv er meget begrænset.
Cirklerne med rødt markerer hendes arbejdsdag, som på dagen for målingen startede kl. 08.00 og sluttede kl. 18.40, efterfulgt af 30 min. transport. Hun er på vej på arbejde igen, næste dag kl. 07.15. Første halvdel af første arbejdsperiode er for hendes ok, men forværres dog tydeligt efter et møde i hendes team (orange cirkel), hvorefter hun resten af dagen er på grænsen af hvad hun kan klare.
Dette på trods, dyrker hun ½ times sport (grøn cirkel) fra kl. 19.30 – 20.00, hvor gennemsnitspulsen for træningspasset ligger på 112 BpM. Det lyder ikke af meget, men for hende er det for meget.
Den sorte cirkel markerer hendes søvnperiode, fra kl. 22.20 – 05.50, dvs. 7½ times søvn. Hele søvnperioden kategoriseres som udmattelsessøvn eller som dårlig, hvilket både skyldes at hendes kropslige aktivitetsniveau kun sænkes minimalt, samtidig med at hendes restitutionsprocesser ikke aktiveres, eller kun aktiveres minimalt.
Den stiplede, lilla cirkel peger på at hun efter en lang og hård arbejdsdag dagen før og en kort og utilstrækkelig søvn, møder ind på arbejdet, til endnu et team-møde, hvorfor hun starter arbejdsdagen under nul, hvor der allerede fra morgenstunden er tydelige tegn på udmattelse.
Den efterfølgende rådgivning og intervention pegede på et akut behov, for at stoppe op og passe på de få ressourcer hun har tilbage.
Vi arbejde med nødvendigheden af at inddrage hendes arbejdsgiver ift. at hun kunne få hjælp til, for en stund, at have kortere arbejdsdage, færre opgaver og at hun ikke skulle deltage i team-møderne, blot holde sig orientert via referater fra møderne.
Hun blev undervist i åndedrætsteknik og andre afslapningsformer, endvidere coachet i at holde pauser på hendes arbejde, 2×15 min. daglig. Formålet er både at ”tanke” op i løbet af dagen, men også at træne organismen i at skifte mellem at være aktiv og at kunne falde til ro.
I stedet for at dyrke sport er hun blevet sendt til yoga også med henblik på at trække tempoet ud af hende og for at styrke hendes evne til at aktivere den del af hendes organisme, som varetager ro, restitution og genopbygning.
Hun har endvidere forstået vigtigheden af at prioritere hendes søvn meget højt.
Hun blev opfordret til at spise langt mindre sukker og stivelse, indtage mere sundt fedt, spise fisk, drikke rigeligt med vand og undgå at spise for sent om aftenen. Hun er derudover blevet opfordret til at skære ned på alle former for kunstige stimulanser.
For hende selv, men også for hendes arbejdsgiver er det vitalt at hendes situation ikke forværres, gør den det, så risikerer hun en langvarig sygemelding, med alt hvad det har af personlige og økonomiske konsekvenser, for hende selv og hendes arbejdsplads. I processen har det derfor også været vigtigt at inddrage arbejdspladsen, for at få dem til at påtage sig et medansvar, for at situationen er blevet som den er, men også for at den kan blive bedre igen.
En kvinde som den målte kan meget let udvikle symptomer på depression, hvor en klassisk psykologisk tilgang måske vil arbejde med at afsøge hendes tanker og følelser, for at finde årsagen her. Og naturligvis bliver hendes tanker og følelser påvirket af hendes situation, men det er en følgevirkning – ikke nødvendigvis en årsag, hvilket er meget vigtigt at forstå for hende selv og for psykologen, da det peger på andre behandlingsformer og et helt andet syn på hvad der skal laves om i hendes liv.
Interesseret i hvad en måling kan fortælle dig?
Kontakt
Stormpsykologi
v/ Peter W. Carlsen
Bækvangen 22
8530 Hjortshøj
W: stormpsykologi.dk
E: info@stormpsykologi.dk
Mob: +45 53 34 56 35
