7 dyder for god ledelse
Et forskningsprojekt fra væksthus for ledelse, peger på syv vigtige kompetencer som er særligt udviklet hos de ledere som skiller sig positivt ud. Andre kompetencer end de syv, kan naturligvis også være nødvendige og måske endda påkrævet, uden dog at være dem, der for alvor gør forskellen. Det kan fx være faglig indsigt, tekniske færdigheder eller almene ledelsesmæssige dyder.
De syv dyder er:
Økonomisk opfindsomhed
De sikrer sig med økonomisk omhu og tæft et større ledelsesrum, de udviser rettidig omhu, kreativitet, overblik og handlekraft.
Strategisk zoom
De skifter ubesværet perspektiv mellem detalje, overblik og fremsyn. De er reflekteret og fleksible ift deres praksis og i stand til at foretage perspektivskifte.
Individuel indlevelse
De har blik for det enkelte menneske og behandler alle med respekt. De er nærværende og interesseret i medarbejdere og ”kunder” og formår at give professionelle relationer et personligt præg uden at træde ud af deres lederrolle.
Præstationsorienteret passion
De stræber energisk og udholdende mod stadig højere mål. Almindelig arbejdsomhed beskriver ikke deres indsats. De vil meget, forventer meget, yder meget og de lader sig ikke slå ud af modgang.
Mangfoldig mobilisering
De investerer i værdiskabende relationer til en bred kreds af interessenter. De søger aktivt at opbygge stærke relationer, både in- og eksternt og de er bevidste om, at dette er vigtigt for at skabe resultater.
Konstruktiv konfrontation
De udfordrer, afklarer og bilægger uenighed. De er typisk kendt for at udfordre deres omverden og for uden tøven at tage de nødvendige, svære samtaler, som andre tager lange tilløb til eller viger uden om.
Afklaret autoritet
De er tydelige om og tro mod deres værdier. De påtager sig autoritet og ansvar. De optræder tydeligt og afklaret i lederrollen og kommunikerer klart omkring egne værdier, holdning og position ift specifikke sager.
Stress og de 7 dyder
Alt andet lige så kræver det en god portion stamina, vedvarende at kunne levere på så højt et niveau og helt sikkert er det, at den vigtigste forudsætning for at være en exceptionel leder, det er at man kan holde til det og at man er møder ind på arbejdet. At man har sunde copingstrategier ift stress og at man generelt lever et bæredygtigt liv. Har man ikke, eller gør man ikke det, så risikerer man at brænde ud og så kan man have nok så gode lederkvaliteter.
De 7 beskrevne dyder beror alle på den del af hjerne som er mest følsom over for stress – den præfrontale korteks (PFC).
PFC er involveret i det man kalder eksekutive funktioner bla. planlægning, komplekse erkendelsesprocesser, ”mental time-travel” og konsekvensberegning, samt beslutningsprocesser.
Også vores sociale færdigheder beror på aktivitet i PFC fx hvordan vores personlighed kommer til udtryk, mentalisering, dvs. evnen til at kunne sætte sig i andres sted, samt tilpasning af social adfærd, herunder at kunne udvise selvkontrol og tilsidesætte egne behov.
Desværre går PFC i et vist omfang ”off-line” når vi er stressede og så skal man kæmpe hårdt for at udvise de 7 dyder. Det samme gør sig gældende hvis man er træt og udmattet, tænk bare på hvordan vi fungerer efter to nætter med dårlig søvn. Er vi syge så gør det samme sig gældende, ja såmænd også, hvis vi i jagten på sundhedsidealet, træner alt for meget eller alt for hårdt.
Forudsætningen for den exceptionelle leder må derfor helt grundlæggende være at have en fornuftig livsstil, hvor man forstår at for at kunne præstere som en professionel, så skal man også restituere som en professionel.
En god hjælp til dette kunne være at arbejde med de fem følgende temaer og få dem indarbejdet som en fast del af hverdagen.
5 gode vaner
Find roen eller dit zen
En daglig praksis med meditation – det behøver ikke være særlig meget og det er ikke svært – kan forandre din hjerne, på bare 8 uger [1]. Herudover føles det godt og rart mens man gør det, samtidig med at man tager en effektiv pause, hvor man lader op.
Effekten af 8 et ugers MBSR kursus har bla. vist sig at kunne resultere i styrkelse af specifikke områder af hjernen, forbundet med følelsesmæssig selvregulering, fokus, medfølelse og empati samt læring og hukommelse. Herudover ses der reduktioner i den del af hjernen som ofte er overaktiv ved angst og kraftige stressreaktioner.
Dvs. man potentielt får styrket sine relationelle kompetencer, evnen til at kunne ”regne den ud”, at kunne huske ting, bevare fokus og at man generelt får en bedre psykisk trivsel.
Måske er et 8 ugers kursus for meget for dig, så start med noget mindre fx bare lav en mini åndedrætsmeditation på 3-5 min nogle gange hver dag. En god måde at komme i gang er at etablere en vane omkring det, hvor metoden ”Tiny Habits” kan være nyttig.
Det man gør er at starte småt ud fx hver gang du spiser (REMINDER), så gennemfører du et minuts meditation (ROUTINE) og bagefter giver du dig selv en lille belønning (REWARD).
Er et, eller et par minutter nok?? – det er helt sikkert bedre end ingenting og så er det en start på det der hurtigt bliver en god vane.
Hvordan mediterer man?? Det er der mange svar på – det jeg selv gør at trække vejret dybt ned i maven, jeg trækker vejret langsomt, ca. 6 gange i minuttet og så tænker jeg på noget der gør mig glad. Sværere er det ikke!!
Som tiden går bliver det lettere og så kan man udvide hvor længe man gør det og måske lave andre reminders.
Træn din HRV
Ok for at være helt ærlig, så ved de færreste hvad HRV er… Det står for Heart Rate Variabillity, som er et udtryk for den tidsmæssige variation der hele tiden er imellem det du mærker som din puls.
Det er et tal som fortæller utrolig meget om dit almene og dit psykiske helbred[2]. HRV reduceres som følge af stress, sygdom og usund livsstil, det er et tal man kan forøge gennem målrettet træning og det er vigtigt for alle 7 dyder.
Lav HRV er bla. forbundet med stress, angst og depression, forringet relationelle kompetencer, reduceret kognitive evner og en generelt reduceret sund, robust og fleksibel organisme.
At stress forbindes med lav HRV skyldes bla. at vi trækker vejret hurtigere og mere overfladisk når vi er stressede. Derfor er en af de bedste interventioner mod akut og langvarig stress også at lære at trække vejret ordentligt – herudover er det naturligvis altid vigtigt og relevant at kigge på årsager til stressen!Tilføj alternativ tekst
Billedet viser forskellen i hjertets arbejde hos en afslappet, der trækker vejret ca. 6 gange i minuttet og en som er stresset. Øverste rytme er en afslappende og energiopbyggende tilstand at være i, mens nederste tilstand er nedslidende og energiforbrugende.
Lever du livet som de fleste, så passer nederste billede bedst på din rytme og så kører du ikke nær så langt på literen som du har potentiale til.
Mange moderne sundheds-gadgets fx træningsure og diverse apps måler HRV og bruger det i deres algoritmer til at bedømme søvnkvalitet, stress, træningsbelastning og ”readiness score” mv. men desværre kan det være svært at træne sin HRV målrettet. Det kan dog lade sig gøre med biofeedback, hvor man bliver guidet på åndedrættet og ens mindset, samtidig med at man får real-time feedback indtil man har lært hvordan man gør.
At lave HRV biofeedback meditation kan sammenlignes lidt med at bruge snydekoder i spil, altså forstået på den gode måde, hvor man skyder genvej til resultater, der ellers vil kunne tage års træning at kunne mestre.
At være i god fysisk form forhøjer HRV, det samme gør det at spise fede fisk eller fiskeolie, spise bladgrønt, undgå sukker og meget kulhydratrig kost mv.
Optimer din søvn
At have gode søvnvaner og at få en god nats søvn er svært at overdrive betydningen af… I artiklen ”Overanxious and underslept” [3] peger forskerne på at bare en nat med dårlig eller ingen søvn forøger oplevelsen af stress og ængstelse med 30% den følgende dag. Anden forskning[4] peger på at bare en nat med dårlig søvn gør at man skal anstrenge sig betydeligt mere end ellers, for at overkomme det man rutinemæssigt klarer på daglig basis.
Mekanismen menes at være, at den del af hjerne som de 7 dyder beror på – den præfrontale korteks – også i dette tilfælde, i et vist omfang går offline.
Der er en række lavt hængende frugter man kan plukke, hvis man vil forbedre sin søvnkvalitet:
- Sørg for at der er en vis regelmæssighed i dine søvnvaner – også henover weekenden.
- Undgå for meget skærmtid om aftenen (og i det hele taget)
- Stop med at drikke kaffe efter kl. 17.00 og undgå alkohol
- Hold en lav temperatur i soveværelset
- Sørg for at få dagslys i løbet af dagen. Eksponeringen for dagslys er en vigtig del af at kroppen kan producere nok søvnhormon. Om vinteren kan dagslys være svær at få nok af, på vores breddegrader, men så kan man købe en lysterapilampe.
- Bevæg dig i løbet af dagen. Det er nemmere at slappe af om aftenen, hvis man har anstrengt sin krop i løbet af dagen. Sørg dog for at det ikke bliver for sent, da det tager lidt tid at falde ned igen.
- Undgå at spise for tunge aftensmåltider eller ”snacke” i sofaen om aftenen. Det tunge måltid forringer mulighederne for at få en god nats søvn, da organismen skal på overarbejde med at fordøje. Og at spise slik eller andet meget sukkerholdigt om aftenen gør blodsukkerreguleringen uregelmæssig og påvirker også andre hormoner uheldigt ift. at få en god nats søvn[5]
Den gode søvn er ikke kun et spørgsmål om at sove længe nok, søvnkvaliteten er også af største vigtighed. Søvnkvaliteten er bestemt af evnen til at kunne slappe af og at kunne restituere. Afslapningen ifm. med søvnen er kendetegnet ved at pulsen sænkes og at musklerne slapper af. Restitutionen er kendetegnet ved en god synkronisering mellem hjertets arbejde og åndedrættet og at de systemer i kroppen der genopbygger os, bliver aktiveret.
Dette samarbejde og synkronisering kan man facilitere ved at træne dette om dagen – gennem den tidligere gennemgået åndedrætstræning.
Dyrk sport
I en artikel publiceret i The Lancet[6], baseret på 1,2 millioner menneskers træningsdata og selvrapporterede trivsel, peger forskerne på at de som træner jævnligt har 43% færre dage med psykisk mistrivsel end de som ikke træner.
- Endvidere at effekten af træningsindsatsen betyder mere for trivslen end uddannelseslængde og indkomst.
- At holdsport ser ud til at være særlig effektivt, men også det fx at gå i fitnesscenter er godt.
- Mere er ikke nødvendigvis bedre, effekten topper ved 45 min aktivitet 3-5 gange pr uge.
Har du ikke 2,5 time pr uge, så peger anden forskning på at kortvarig højintens fysisk aktivitet kan have en forbløffende stor og positiv helbredseffekt, hvor så lidt som 10 min aktivitet, 3 gange om ugen kan have en betydelig helbredseffekt[7].
Metoden kaldes REHIIT som betyder Reduced Exertion High Intensity Interval Training og består af 2 min moderat fysisk aktivitet, fx gang i rask tempo – 20 sek. spurt – 3 min gang i roligt tempo – 20 sek. spurt og 3 min rolig gang.
Metoden bygger på HIIT metoden, men den måde at træne på er ikke for de fleste, da det er særdeles hårdt og kræver en betydelig mental indsats at kunne sætte sig selv op til.
REHIIT er meget nemmere at bygge en Tiny Habit op omkring – alle barriererne er væk, det kræver hverken udstyr, bad eller omklædning og det tager kun ti minutter.
Du bliver hvad du spiser – så spis sundt!
Forskningen peger i stigende grad på sammenhænge mellem kosten og vores mentale helbred. Forskningsfeltet er dog stadig relativ nyt, men der er særligt to ting som er interessante.
- Mave-tarm systemets sundhed og bakterieflora er på mange måder direkte relateret til vores mentale helbred, grundet fedtsyreomsætningen, neurotransmitter og hormonproduktionen og er under stor indflydelse af hvad vi spiser og forbindes med bla. depression og ængstelse[8], såfremt der er ubalancer.
- En anden gren af forskningen vedrørende sammenhænge mellem krop (mave) og hoved er centreret omkring inflammation, dvs. lavintens betændelsestilstande i organismen. Også her er den mad vi spiser af største vigtighed.
Ifm betændelsestilstande i kroppen aktiveres immunsystemet for at bekæmpe dette. Når det sker, så er der brug for meget energi, hvorfor immunsystemets signalstoffer påvirker områder i hjernen, der er involveret i motivation og vurdering af fare/trusselssignaler. Vores motivation falder og vores oplevelse af farer stiger – hvilket er smart hvis man skal bruge en masse energi på at bekæmpe betændelsen, for hvis man er umotiveret og bange, så bliver man hjemme…
Når man har det sådan og alligevel skal på arbejde, så skal man anstrenge sig fordi motivationen er reduceret. Derudover så oplever man verden igennem en negativ linse, hvilket også forandrer vores sociale kompetencer og lyst til at være omkring andre, da den sociale verden er krævende.
Generelt søger vi at undgå alt hvad der kræver noget ekstra af en, det være sig kolleger, ægtefælle, venner, familie mm. Men også andre ting som det fx at spise sundt, passe sin træning, arbejdet mv.
Hvis man spiser en almindelig kost som den mange spiser i vesten, bestående af store dele industrielt forarbejdet mad, meget sukker, store mængder usundt fedt og for mange simple kulhydrater, så peger forskningen[9] på at man har 25-35% større risiko for at udvikle bla. depression, end hvis man spiser sund mad man selv laver fra bunden.
Og hvad er sund mad så?? I det nævnte studie fremhæver de middelhavskost, japansk kost og ”traditionelle” måder at spise på – så at spise som vores bedsteforældre vil absolut være et skridt i den rigtige retning.
De spiste generelt flere grøntsager, ikke så meget kød, til gengæld spiste de alle dele af dyret, de fleste spiste ikke så meget og de gik ikke og ”snackede” hele dagen. De lavede maden selv, baseret på rene råvarer og de spiste sammen i god ro og mag.
Muligheden for at proppe sig med alskens skidt, som mange i dag betragter som mad, var ikke til stede, da det endnu ikke var så udbredt som det er nu.
Held og lykke
Jeg håber du finder noget af dette værdifuldt og nyttigt og at du kan bruge det til at højne din egen holdbarhed. Der er mange ting vi selv kan gøre, for at kunne bevare et godt arbejdsliv, hvoraf jeg her har præsenteret 5 temaer jeg finder særligt interessante.
Husk at tage små skridt og prøv metoden ”Tiny Habits” – det kan også være nyttigt at tænke over det japanske begreb ”Kaizen”, som i sin substans peger på betydningen af dagligt at tage små skridt i retning af sine mål.
[1] Hölzel, Britta K., et al. “Mindfulness practice leads to increases in regional brain gray matter density.” Psychiatry Research: Neuroimaging 191.1 (2011): 36-43.
[2] https://www.health.harvard.edu/blog/heart-rate-variability-new-way-track-well-2017112212789
[3] Simon, E. B., Rossi, A., Harvey, A. G., & Walker, M. P. (2019). Overanxious and underslept. Nature Human Behaviour, 1-11.
[4] Tomasko, J. M., Pauli, E. M., Kunselman, A. R., & Haluck, R. S. (2012). Sleep deprivation increases cognitive workload during simulated surgical tasks. The American journal of surgery, 203(1), 37-43.
[5] St-Onge, M. P., Roberts, A., Shechter, A., & Choudhury, A. R. (2016). Fiber and saturated fat are associated with sleep arousals and slow wave sleep. Journal of Clinical Sleep Medicine, 12(01), 19-24.
[6] Chekroud, S. R., Gueorguieva, R., Zheutlin, A. B., Paulus, M., Krumholz, H. M., Krystal, J. H., & Chekroud, A. M. (2018). Association between physical exercise and mental health in 1· 2 million individuals in the USA between 2011 and 2015: a cross-sectional study. The Lancet Psychiatry, 5(9), 739-746.
[7] Metcalfe, R. S., Babraj, J. A., Fawkner, S. G., & Vollaard, N. B. (2012). Towards the minimal amount of exercise for improving metabolic health: beneficial effects of reduced-exertion high-intensity interval training. European journal of applied physiology, 112(7), 2767-2775.
[8] Valles-Colomer, M., Falony, G., Darzi, Y., Tigchelaar, E. F., Wang, J., Tito, R. Y., … & Claes, S. (2019). The neuroactive potential of the human gut microbiota in quality of life and depression. Nature microbiology, 4(4), 623-632.
[9] https://www.health.harvard.edu/blog/nutritional-psychiatry-your-brain-on-food-201511168626